Gå til indhold

Indendørsaktiviteter på Musholm

På Musholm mødes du af muligheder fremfor begrænsninger. Hvis vejret ikke arter sig fra sin bedste side, har vi heldigvis de mest fantastiske indendørs rammer til at være aktiv under opholdet.

  • Aktiviteter
  • Dreng med muskelsvind i el hockey stol
  • Klatrevæg
  • Aktiviteter

Sport og leg i multihallen

Musholm store hal er åben døgnet rundt for overnattende gæster - med mindre den er booket til et møde, et stævne eller til en teambuildingaktivitet for en større gruppe.

Nogle aktiviteter kræver instruktør, men der er også meget I kan lave på egen hånd. De instruktørkrævende aktiviteter har faste åbningstider i skolernes sommerferie, så I kan være sikre på at kunne prøve. Udenfor sommerferien kan I booke instruktører på forhånd mod et mindre gebyr.

Klatrevæggen

Vi har sejl og sikkerheds- og bæreseler, så de fleste kan være med.

Klatrevæggen er en fast del af vores ferieprogrammer for børn og den bruges også til mange teambuilding aktiviteter.

Vi har sejl og støtteseler, som betyder at mange med handicap også kan benytte den, med mindre de ikke kan holde deres hoved selv.

Klatrevæggen kan ikke benyttes uden uddannet instruktør. Kommer I udenfor skolernes ferier, kan I med fordel bestille instruktør på forhånd.

Svævebanen

Musholms svævebane har handicaplift i begge ender og også mulighed for tandem-ride.

Svævebanen svæver tværs over loftet gennem Musholms multital. Den er naturligvis også en fast del af vores ferieprogrammer.

Vi har sejl i forskellige størrelser og der er lifte i både afgangs- og ankomststation. Vi har endvidere et særligt tandem-sejl, så to personer - fx. en forældre/hjælper og et barn - kan svæve sammen.

Svævebanen kan ikke benyttes uden uddannet instruktør og det er desværre også en forudsætning for at bruge den, at man kan holde sit hoved selv.

Udspringstårnet

Tæt på rampens endestation passerer vi udspringstårnet. Her kan de modige springe ud eller blive liftet ned på madrasser, der står på hallens gulv.

Udspringstårnet og liftene kan kun bruges med instruktør.

Gymnastik og leg

Som en del af vores ferieprogrammer ruller vi også det helt store redskabsarsenal ud på halgulvet.

I vores redskabsrum har udover bolde, badminton og bordtennis også vi et hav af madrasser, airtracks og lave gulvstående basketballkurve, der er velegnede til børn og kørestolsbrugere.

Det fylder naturligvis en del, men til gengæld er der noget for alle - uanset krop, alder og sind.

Book instruktører og se sommerferieprogram

Kommer I udenfor skolernes sommerferie kan I booke instruktører til klatrevæg, udspring og svævebane her. Holder I sommerferie kan I se, hvornår aktiviteterne er åbne.

EM i powerchair hockey

Vi er nationalt træningscenter for parasport

Masser af aktiviteter, der ikke kræver instruktør.

I skolernes ferie har I altid mulighed for at dyrke bordtennis, badminton, volleyball og andre boldspil, uden at være afhængige af vores medarbejdere

I skoleferierne står bordtennisbord, mindre redskaber, bolde og badmintonketchere frit fremme, så I kan spille når I vil. I kan også booke vores lynhurtige el hockey stole. Skal I bruge bander og spille rigtigt kræver det dog instruktør.

I multihallens fulde størrelse er optegnet en en kørestolsrugbybane og en powerchair hockey og fodboldbane, som har nogenlunde samme størrelse som en basketball bane. Banerne kan naturligvis også benyttes til andre typer boldspil, selv om de ikke har de nøjagtige mål til fx håndbold og indendørs fodbold.

I hver ende af hallen er der optegnet en el hockey bane.

I den ene del af Musholms hal er der optegnet volleyball og badmintonbaner.

  • Aktiviteter
  • Aktiviteter
  • Aktiviteter
  • Aktiviteter

Rampen

Kørestolsræs, fri leg og formidabel udsigt udsigt

Rundt om multihallen løber en 100 meter lang rampe, der er optegnet som an atletikbane og stiger 4% fra start til slut. Rampen kan bruges til kørestolsræs, fitness og fri leg. Rampen og forbinder scenen, forvandlingshulen, legerummet, udspringstårnet, svævebanens stationer og himmelrummet.

I kan gøre ræs på rampen - i elektrisk såvel som manuel kørestol. Børnene kan lege på rampen og kan man tillige også montere slalomporte i loftet, så man kan give ræset et ekstra pift.

På vej op af rampen passerer du Forvandlingshulen, der er eminent til e-sport, biograf og yoga. Rampen ender i Himmelrummet, hvor der er rum til fordybelse og en formidabel udsigt over Storebælt

Forvandlingshulen

Biograf, yoga, teater og e-sport

Forvandlingshulen er som navnet antyder et rum, der kan skifte stemning, farve, formål og lys.

Forvandlingshulen er udstyret med surround sound anlæg og kan fungere som biograf. Den kan bruges til e-sport. Den har en foldevæg mod hallen og bliver også brugt som tribune til de store møder og idrætsstævner. Og endelig kan den også bruges som yogarum, teatersal eller grupperum.

  • Interiør
  • Aktiviteter
  • Aktiviteter

Legerummet

Legerummet har et boldbad og et boulderingnet, som er populært hos de mellemstore børn. Det er desværre ikke tilgængeligt for børn med svære fysiske handicap, men som vores stifter Evald Krog sagde under byggeprocessen: "Søskende skal ikke kede sig på Musholm. De kommer ofte i anden række, fordi deres bror eller søster med handicap får meget opmærksomhed".

Legerummet er også ankomststation for svævebanen.

  • Interiør
  • Interiør
  • Interiør

Fitnessrummet

Musholms fitnessrum er åbent døgnet rundt og ligger (mod nord), for enden ad gangen fra receptionen. Du tilgår rummet med dit nøglekort.

I fitnessrummet er der et almindeligt løbebånd, som kan benyttes af alle. Løbebåndet er dog også suppleret med en såkaldt Ergotrainer, der kan aflaste 75% af din kropsvægt. Har du nedsat gangfunktion kan du således træne den på Musholm.

I fitnessrummet er der desuden lette håndvægte, romaskine og håndcykler. Den ene i en kørestolsvenlig udgave.

  • In
  • Interiør
  • Interiør

Himmelrummet

Rampen ender i Himmelrummet. På væggen ind mod hallen hænger kunstneren Allan Ottes værk "Hjulspor", der også er forstørret op og klæbet på foldevæggen, der kan dele den store multihal i to.

Himmelrummet er en lounge med en formidabel udsigt. Brug kikkerten til at spotte skibene, der passere forbi på Storebælt. Oplev det betagende fugletræk i sæsonen og nyd udsigten til broen og bæltet.

Himmelrummet er oplagt til at tage et glas bobler inden middagen under jeres næste konference , det fungere som grupperum under møder, som læsesal eller som hjælperrum når borgeren med handicap er til møde i et af mødelokalerne.

Krea, e-sport og brætspil

Er I ikke til idræt og bevægelse er der masser af andre muligheder på Musholm

  • Interiør
  • Aktiviteter
  • Aktiviteter
  • Aktiviteter

Aktivitetshuset

Aktivitetshuset er Musholm krearum, indendørs børnelegeværelse og e-sport rum. Du tilgår aktivitetshuset med dit nøglekort. Det er åbent døgnet rundt.

Fællesstuer til brætspil og hygge

Hvis I er flere familier, der holder ferie samtidig på Musholm, kan I med fordel bruge vores fællesstuer som Pejsestuen, Biblioteket, Aktivitetshuset og Himmelrummet til at mødes.

Musholm har fx et større antal brætspil, I kan låne. Spillene står i et aflåst skab i aktivitetshuset. Henvend jer i receptionen, hvis I får lyst.

  • Mødelokale og lounge
  • Interiør
  • Mødelokale og lounge