fbpx

Sommerferie med sved på panden

Mangler I inspiration til, hvad jeres sommerferie i 2019 skal bruges på? Så slå et smut forbi Musholm i ugerne 29-31. Her har vi et spændende aktivitetsprogram fyldt med sjov, læring, hygge og leg – både for store og små.

Der er flere forskellige aktiviteter at vælge i mellem alt afhængig af interesse. Læs mere nedenunder for at se, hvad vi har på programmet i løbet af ugen.

Hvis I er på ferie på Musholm, er aktiviteterne gratis, og I kan derfor se bort fra nedenstående priser.
Husk at tilmelding skal ske på telefon 7013 7700.

Aktivitetsprogram for ugerne 29-31

Mandag

Kl. 10-12 Bliv naturklog

Brug nogle timer på at udforske naturen som for eksempel:

  • Tur til stranden for at finde spiselige planter og lav mad over bål med din høst.
  • Gå på jagt efter insekter og bliv klog på hvordan de lever.
  • Undersøg planter og lav dit eget dyrepas eller blomsterpas.

 

Der vil være en masse muligheder for dig, der kan lide at være i naturen. Du kan bruge din viden og måske også gå hjem med endnu mere viden.

En instruktør vil fremlægge de forskellige muligheder for dig samt hjælpe dig med de forskellige opgaver, hvis du skulle få brug for det.

Alder: Alle aldre kan deltage.
Pris: Kr. 20,- pr. person

Kl. 13-15 El-hockey

Prøv et spil i vores el-drevne sportskørestole. Tilmelding senest dagen før. Vælg mellem kl. 13.00, kl. 13.40 eller kl. 14.20.

Alder: Fra 5 år
Pris: Kr. 35,- pr. person

Tirsdag

Kl. 10-12 Orienteringsløb ved Musholm

Kom med ud på orienteringsløb. Medbring en telefon som kan gå på nettet.

Pris: Kr. 15,- pr. person

Kl. 13-15 Klatrevæg og svævebane

Få en svævetur over hallen eller prøv vores 6 meter høje klatrevæg. Leg på airtracken eller i skumredskaberne.

Alder: Fra 5 år
Pris: Kr. 35,- pr. person

Kl. 19-21 Bålhygge m. snobrød

Pris: Kr. 20,- pr. person

Onsdag

Kl. 10-12 El-hockey

Prøv et spil i vores el-drevne sportskørestole. Tilmelding senest dagen før. Vælg mellem kl. 13.00, kl. 13.40 eller kl. 14.20.

Alder: Fra 5 år
Pris: Kr. 35,- pr. person

Kl. 13-15 Tumlelandskab

Kom og leg på vores airtrack og med vores skumredskaber. Vi finder en masse redskaber frem, som I kan boltre jer på og med.

Alder: Anbefalet op til 10 år
Pris: Kr. 25,- pr. person

Torsdag

Kl. 10-12 Klatrevæg og svævebane

Få en svævetur over hallen eller prøv vores 6 meter høje klatrevæg. Leg på airtracken eller i skumredskaberne.

Alder: Fra 5 år
Pris: Kr. 35,- pr. person

Kl. 13-15 Kreativt værksted og brætspilsworkshop

Kom og skab et mesterværk med efterfølgende fernisering. Eller lav et brætspil I kan få glæde af i familien på ferien.

Pris: Kr. 25,- pr. person

Kl. 16-17 Outdoortræning

Vær med til at udfordre området med en omgang outdoortræning. Vi lover dig sved på panden, smil på læben og en ordentlig omgang frisk luft. Alle kan være med, så hiv familien med til en sjov og alternativ træning med masser af styrketræning, leg og løb.

Alder: Anbefalet til voksne
Pris: Kr. 25,-

Fredag

Kl. 10-15 Muslympiske Lege – Familiedysten

Tag familien i hånden og kom ud og dyst mod andre familier i forskellige sjove discipliner, hvor alle kan være med på en eller anden måde. Der vil være et ophold på en time fra kl. 12-13, hvor I kan spise jeres frokost.

Der vil være præmie til det vindende hold.

Pris: Kr. 30,- pr. person

Vi ser frem til nogle dejlige uger med sol, sommer og latter sammen med jer!

_NJ17224 2-1600px