Lækre værelser og ferielejligheder

0 Læs højt

Musholm tilbyder forskellige typer af værelser, ferielejligheder og ferieboliger

Der er plads til forskelle i Musholms feriehuse. Vores familiehuse er mellem 90 og 115 m2, mens de mindre dobbeltværelser med mulighed for ekstra opredning er ca. 35 m2.

Tæt på hav og smuk  indretning
Familiehusene har en vidunderlig havudsigt og den lyse, rare skandinaviske atmosfære med moderne interiør inviterer til nærhed, pudekamp, spil, højtlæsning og hygge. På den lille terrasse kan I kan grille, nyde et glas vin og opleve den fantastiske solnedgang over Storebælt.

Tilgængeligheden kan ikke ses
På Musholm kan tilgængeligheden næsten ikke ses. Men både pårørende og personer med handicap kan mærke den med det samme. Feriehusene er udstyret med de nødvendige hjælpemidler, og vi har vundet internationale priser for vores indretning af boligerne.  Har I særlige ønsker til hjælpemidler kan de også bestilles.

Skønne, lyse og velindrettede familiehuse
•  To soveværelser med i alt 4 elevationssenge, heraf et med loftslift og direkte adgang til badeværelse
• Badeværelse med bruser, badebænk, hæve/sænke vask
•  Kombineret stue/køkken fuldt udstyret køkken: Komfur, ovn, opvaskemaskine, køleskab  med lille fryser, hæve-sænke køkkenbord. Dobbelt sovesofa og Smart TV i stuen.
• Ekstra badeværelse i type C-huse

Verdens mest tilgængelige dobbeltværelse (2 – 3 personer)
• 2 elevationssenge
•  Hæve-sænke toilet med bidet-funktion og flytbar håndvask, samt mulighed for bestilling af badestol og loftslift med direkte adgang til badeværelse
• Smart TV, Hæve-sænke skrivebord og elektroniske gardiner
• Minicrosser kan lånes gratis

Alle Musholms boliger er designet med det ypperste inden for universaldesign. Universaldesign betyder, at boligerne er designet så voksne, børn, ældre og mennesker med handicap eller særlige behov alle har fuld tilgængelighed.
Share.

Comments are closed.